Mit liv i 5 korte kapitler

Kan et liv beskrives i 5 korte kapitler? 

OK, ikke et helt liv,

men essensen af at ændre sit liv på en grundlæggende måde, så det får betydning for resten af livet.
OK, ikke ændre sit liv sådan helt fysisk mht. arbejde, bolig, ægtefælle, børn, familie, venner, naboer, andre folk, hunde, katte osv.

Men hvordan så?

De briller, du ser livet igennem, præger, hvordan hele dit liv bliver.

Det forfærdelige og det fantastiske er, at livet er en konstruktion. En konstruktion af, hvordan vi oplever vores liv på alle områder arbejde, bolig, ægtefælle, børn og så videre.

Er livet nemt eller hårdt? Render jeg altid ind i dårlige kollegaer? Eller har jeg som regel de rigtigt gode kollegaer?  Fortsæt selv!

Er der så ikke ting i livet, som er besværlig? Jo selvfølgelig, men hvor besværlige de er,  har meget at gøre med, hvordan de briller, vi ser igennem, er sat sammen.

Tro mig, jeg har måske nok været indadvendt i mit ”tidligere” liv, men inde i mig herskede en drama queen, som altid kunne få øje på, hvordan andre gjorde livet besværligt for mig.

Og det var som om de samme situationer forfulgte mig, for de skete om og om igen.

Så var det, at jeg hørte digtet ”Mit liv i 5 korte kapitler”.

Da jeg hørte kapitel 4, tænkte jeg: ”Hold da op, det er jo rigtigt”. Jeg havde helt glemt at der var et 5. kapitel. Da jeg hørte kapitel 5, var jeg lamslået, for det var så indlysende. Så mit arbejde begyndte med at ændre det fundament, jeg stod på, og det fik indflydelse på mit arbejdsliv (som medarbejder og leder), på mit ægteskab, på hvordan jeg var mor – kort sagt på det hele!

Mit liv i 5 korte kapitler af Portia Nelson kan du se/høre i videoen

Hvordan lyder din version af dit liv i 5 korte kapitler?

Min personlige version lyder sådan her.

Kapitel 1

Hvorfor er det altid det andre?
De andre som bliver hørt, får et kram, bliver anerkendt ….
De andre, som andre er interesseret i,
Hvorfor ser de ikke mig?
Jeg kan intet gøre, går nedslået hjem.

Kapitel 2
Jeg ved det jo godt. Det er ligesom sidst.
Jeg bliver overset, og selvom jeg gør en masse for andre, bliver jeg ikke overøst med ros.
Hvorfor kan de andre ikke forstå, at det er surt at blive overset?

Kapitel 3

Det samme sker igen. Det er svært at ændre.
Men jeg kan genkende mønstret hos mig selv.
Allerede undervejs indser jeg, hvordan jeg (gen)skaber følelserne og reaktionerne.
Jeg forholder mig til dem.
Mit valg er at tage ejerskab.

Kapitel 4

Jeg vælger at være bevidst allerede inden,
så jeg ikke falder i den sædvanlige grøft.
Tankerne får ikke lov til at køre på automatpilot,
for de er ikke sande, bare fordi de dukker op i mit sind.
Mit valg er at respondere i stedet for at reagere.

Kapitel 5

Jeg ved nu, at også jeg er et værdifuldt menneske.
Jeg vælger at respektere og sætte pris på de mennesker,
som er omkring mig, i stedet for at dømme dem.
Mit valg er at gå en anden vej, og det gør hele forskellen.

Og som altid er kommentarer meget velkomne.

Mange hilsner, 
Mari-Ann Stavnshøj / NytPerspektiv ©