OM NytPerspektiv og Mari-Ann
Fra mega stor pleaser til Eks-Pleaser, en rejse som gjorde livet lettere, og gav mig modet til at være autentisk - og sjovt nok også gav lagt mere anerkendelse. Det var en rejse Fra Fastlåst Til Fri® - i mine tanker og følelser
Lidt om hvem det er som står bag NytPerspektiv
Min navn er Mari-Ann Stavnshøj.
Min far så stavningen af mit navn på et skib, så det er lidt usædvanligt stavet. For mange er det svært at sige, og selv sige jeg ofte Mar-Jan. Som regel sker der det, at i starten kommer folk til at sige Ann-Mari, men det reagere jeg også på.
Mit liv har ikke været nemt. Det har været mange hårde slag, og det er dét, der har ført mig frem til, hvor jeg er i dag. Stærkere, hvilende i mig selv – og med fokus på det positive. Det førte til, at jeg udviklede Tumlinge-filosofien, som jeg stadig arbejder med i dag. Den handler om at indse, at du ikke er herre over dine livsomstændigheder, men at det er op til dig at finde ud af, hvordan de skal få lov at påvirke dig.
Det nytter ikke noget, at vi skærmer os for, at livet nogle gange kan byde på hårde og uretfærdige oplevelser. Vi vil komme til at vælte ind imellem. Men lige som tumlingen (legetøjet som ikke kan vælte), skal vi lære, hvordan vi rejser os op igen og kommer tilbage i balance. Det gode liv kommer, når vi accepterer, at omverden er, som den er, at mennesker er, som de er, at vores lykke og styrke kommer indefra og vi behøver ikke at please for at få anerkendelse. Når vi når så langt, kan vi opnå en indre ro.
Der var een som skrev om mig:
"Din stil er "kærlig og med kant". Jeg ser en masse indsigt og empati, og jeg ser også, at du ikke er bange for at prikke til det, der er svært. Det autentiske kommer med dine henvisninger til din egen historie."
Det summer det egentligt meget godt op.
Kærlig med kant:
Jeg holder af mennesker, og jeg holder af hverdagen.
Vi ønsker ikke bevidst, at skade eller genere andre eller os selv, men vi kommer til det. Nogen gange gør vi det endda bevidst, fordi vi fejltænker eller er såret.
Så er det kanten kommer frem, at jeg siger det, jeg ser, høre og mærke - og får os til at kigge på det - der direkte i øjnene og om bagved.
For først der sker forandringen.
Indsigt og empati:
Jeg har taget mange kurser og uddannelser med forskellige indfaldsvinkler til det at være menneske, skabe fællesskaber og at trives.
Det har givet mange aha oplevelser og forståelse for hvad der egentlig er på spil, når vi reagere, som vi gør. Det er kombineret med, hvordan vi kan skabe forandring. Da listen over uddannelser og kurser er lang, har jeg lagt har du et link her: Mine uddannelser og kurser
Det har hjulpet mig med at gå fra fastlåst til fri i mine tanker og følelser. I mit privatliv så jeg kunne skabe bedre relationer og muligheder for mig selv. Men også på mine arbejdspladser, for vi hænger jo ikke vores måde at opfatte andre på, på knagen sammen med frakken, når vi møder ind. Det kan tage tid og være svært, hvis vi ikke får nye perspektiver på det som sker.
Forandring behøver ikke at være umulig, det kan lade sige gøre ved at blive ved med at sætte den ene fod foran den anden, også selvom vi en gang i mellem kommer til at tage nogle skridt baglæns. Og så kan jeg hjælpe dig med at tage nogle gevaldige hop.
Autentisk:
Det er sådan, at alt som kommer ud af min mund har været en tur inde og vende hos mig selv. Jeg har prøvet og afprøvet, mærket og reflekteret over det.
Alt har været en del af min rejse fra dengang, da jeg havde ingen selvtillid eller selvværd. En tid hvor jeg så gerne ville give, men mest af alt havde brug for selv at blive fyldt op.
Det blev en rejse, hvor livet for alvor prøvede mig af. Jeg fik mulighed for at finde ud af, om det virkelig var muligt at give og skabe trivsel selv under svære omstændigheder.
Jeg lærte at forstå, at det krævede at jeg i stedet for at komme fra et usikkert sted i mig selv, hvor jeg var bange for at være for meget og for lidt, for klog og for dum, for eftergivende og for dominerende - så skulle jeg komme fra et sted i mig selv, hvor jeg havde en indre styrke, ro, glæde og ydmyghed. Jeg lærte, at jeg stadig kunne være omsorgsfuld, selvom jeg sagde fra, og at det var vigtigt også at have omsorg for mig selv.
Jeg oplever nu, at jeg er blevet den man går til når det er svært.
Og det krævede at jeg accepterede, at jo bedre jeg havde det, jo mere kunne jeg hjælpe andre - det var slut med offerrollen.
Skal jeg også hjælpe dig?
Min mission er at skabe mere trivsel og et gladere liv – med selvværd, selvtillid, autencitet, overskud og glæde.
Er du også klar til et liv med overskud, gå-på-mod og glæde, så lad os tage en snak om mulighederne.