Vidste du, at følelser gerne vil høres? – men ikke nødvendigvis har ret!

Det er lidt underligt, men det at lytte til sine følelser, uden at give dem ret! - så komme man komme ret meget ud af sin tryghedszone eller komfortzone som det også kaldes.

"Livet begynder for enden af din tryghedszone".

Har du læst det sidste blogindlæg?

Ja, nu er det jo ikke meningen, at det skal være en føljeton, men jeg vil gerne give dig en metode til, hvordan man kan afslutte en situation eller adfærd, som skaber negativ energi. En situation eller adfærd, hvor nogle bliver kede af, hvad man siger eller gør, og hvor man selv inderst inde godt ved, at den ikke er helt god.

Det forrige nyhedsbrev handlede om, hvordan jeg handlede ufatteligt dumt overfor mine børn, da de var mindre og hvis jeg havde været der hvor jeg er i dag, så ville jeg have handlet anderledes. Har du ikke læst det, finder du det på dette link. Men du kan sagtens følge med uden at læse det. Og ja, det var en tur ud af komfortzonen, men det virker

En lang proces

Mine børn har tilgivet mig. Den ene ringede endda og sagde, at hun var beæret over at være med i mit forrige nyhedsbrev. Det kan man da kalde lidt af et nyt perspektiv på noget, som var ufatteligt dumt.

Men det var en lang proces at komme dertil, hvor jeg kunne få mig selv til at sige ”UNDSKYLD”, som var det eneste, der var at sige. For jeg ville jo helst være sådan én, som gjorde alting rigtigt. Det gjorde ondt at se i øjnene, at her var jeg helt galt afmarcheret. Når et af mine børn bragte situationer op, hvor jeg havde været sur - længe, og hvordan det havde påvirket dem, kom der alverdens bortforklaringer. For jeg troede på mine følelser, og de sagde ”få det væk”. Jeg vidste ikke dengang, at mine følelser blot var en information om, at her var noget jeg ikke kunne lide.

I min verden dengang var jeg mine følelser - hvad ellers?

Jeg mener: Følelserne kom og så overtog de styringen og bestemte, hvor vi skulle hen. Så det måtte jo være sandheden og den, jeg var. Hvis jeg ikke var mine følelser, hvad var jeg så?

En  plejehjems sosu på en af mine workshops sagde engang så klogt: ”Følelser vil gerne høres, men ikke nødvendigvis have ret”. Jeg lærte at lytte til mine følelser, mærke dem, anerkende dem og så forholde mig til dem. Jeg lærte, at jeg var meget mere end mine følelser, - at det kun var en del af hele mig.

Vejen ud af en fastlåst situation

Det er lige så simpelt som svært: Man træder til side og betragter følelsernes dans, som kan være ret så intens, og ser så sandheden i øjnene. Ser, hvor man ikke lige var den bedste udgave af sig selv. Ser, hvor man prøver at retfærdigøre det - eller rettere sagt lægge ansvaret for ens egne følelser over på andre. At man lægger mærke til, at ingen får mere energi af, at man holde fast i sin egen version af  ”hvordan det var”.

Jeg endte med at tage en dyb indånding og sige undskyld, og jeg var klar til at få læst og påskrevet - og tro mig, det fik jeg. Jeg tog imod og erkendte, at det var min fejl, - at jeg meget gerne ville gøre det om, - at jeg ikke kunne ændre det, og at det måtte have været rigtigt svært for dem. Men jeg fik da et par bidemærker i kinden, når jeg skulle ta´ mig i at ville komme med modargumenter i stedet for at lytte.

Det gode er, at det for mine børn blev en enorm lettelse. Det var ikke deres fejl, det var min, og jeg tog ansvaret for det. Det var så vigtigt for dem, at de ikke skulle kæmpe for at få mig til at forstå, hvor svært det havde været for dem. For mig blev det en enorm lettelse, for jeg kunne se, hvor meget det betød for mine børn. Jeg stod i sandheden, og jeg så dæmonen i øjnene.

Hvad kan du gøre? - skulle det være sket, at du en enkelt gang har ”dummet” dig?

Og det ligesom hænger i luften og gør det svært for dig, og måske for andre?

Du kan ændre det:

- Tag en beslutning om, at du vil ændre det, og vid at det vil ændre den fastlåste energi.

- Tag så en dyb indånding, sid med følelsen, byd den velkommen, kig på den, berolig dig selv, det er OK.

- Du kan betragte følelsernes dans og anerkende, at de har et budskab - måske om at beskytte dig ved at sørge for, at du holder fast på ”din ret”.

- Kig så på ”sandheden”: Er der brug for en undskyldning, en afklaring?

- Sig undskyld og vær med ”sandheden”, når der bliver skudt tilbage. Sig ja, det var dumt, undskyld. Pas på at du ikke begynder at skyde tilbage.

Og husk at vi alle begår fejl, og at ingen er mindre værdige end andre mennesker især ikke, når vi er ”store” nok til at sige undskyld.

Du vil opleve at både din og den andens energi vil løfte sig. Måske er den anden ikke klar og vil foregive at være uforsonlig, men ha´ tiltro til, at det har gjort indtryk.

Held og lykke,
Mari-Ann Stavnshøj / NytPerspektiv ©

NytPerspektiv Mari-Ann Stavnshøj - Blog Vil dine følelser høres?

Leave a Comment: