Udtalelse

Jeg er blevet langt bedre til at stå ved mig selv

Hvad sker der, når man bliver coached af Mari-Ann?

Jeg er blevet det, og der skete rigtigt meget. Dette har haft indflydelse på, hvordan jeg går gennem livet.

Jeg har fået mere energi, fordi jeg er blevet langt bedre til at stå ved mig selv og ikke længere er så påvirkelig af, hvad andre tror og tænker. Jeg tør vise mere af min sårbarhed og skrøbelighed, hvilket har givet mig styrke til at se og vise nye facetter af min personlighed. I stedet for at fortrænge sider af min personlighed er jeg blevet mere autentisk og troværdig. Jeg er ikke længere så kritisk overfor mig selv, og jeg kan sætte grænser overfor andre. Det betyder, at jeg er langt mere afslappet og tror på, at jeg kan ting, som jeg før anså for at være udelukket.

Det har været kanon spændende at blive coached, luksus at have min "egen tid" og så med en coach som Mari-Ann. Hun formåede at skabe en åbenhed, tryghed og rammer som gjorde, at jeg kunne tale om tabuemner uden at være bange for fordømmelse. Mari-Ann fik mig til at se ting hos mig selv, som jeg ikke selv var klar over. Det gjorde, at jeg kunne komme videre, hvor jeg tidligere gik i stå. 

Jeg valgte Mari-Ann som coach, da jeg havde en fornemmelse af, at hun var reel, lige på og kunne holde mig fast, når jeg havde brug for det. Mari-Ann er meget kompetent, hendes viden stak meget dybere, end jeg forventede. Det kom mig i den grad til gode, da der blev tilføjet nye synsvinkler og kompetencer. Vi har grinet meget, og vi har været alvorlige. Mine forventninger blev bestemt indfriet. 

Jeg kan varmt anbefale Mari-Ann som coach. Det bliver ikke kedeligt!

Karin S

>