Når en afslutning bliver en ny begyndelse!

For ikke så lang tid siden var der én som skrev og spurgte ”Er jeg røget af din nyhedsbrevs liste? ”Jeg vil så gerne have dine nyhedsbreve, for de inspirerer mig”, ”NEJ, du er ikke røget af, jeg har bare ikke skrevet nogen”.

En oplevelse har nemlig sat sig dybt i mig, og selv om jeg har været igennem den i mit hoved om og om igen, var den ligesom for stor til at kunne skrives ned. Nu er tiden kommet, for den har været en gave for mig, og den vil jeg gerne give videre til dig.

Det tager kun 5 minutter

Får du lyst til at stoppe med at læse undervejs, beder jeg dig fortsætte – det tager kun 5 minutter – og måske vil det give dig stof til eftertanke i forhold til dig som privat person eller din måde at opleve din arbejdsplads på.

Liguster dansker og indiansk visdom


Jeg går på en indiansk uddannelse i New Mexico, USA og er derovre hvert kvartal. Det som fascinerer mig er, at den gamle visdom er utrolig brugbar i dag, også selvom vi ikke ønsker at leve som indianer, men som danskere. Træningen i Evocative Leadership handler om, hvordan vi kan bruge visdommen i fællesskaber så som arbejdspladser, familier osv.

Når healing betyder noget andet end man tror


Efter vores marts ceremoni fik vi en meddelelse om, at en af vores trænere var blevet ramt af en sygdom i nyrens celler. Den er god med jer, tænke jeg, det er bare en anden måde at skrive kræft på – så hvad nu? Der kom flere meddelelser, hvor de bad os om at tænke positive tanker. Det tegner ikke godt! – nu må den besked snart kommer om at juni modulet er udsat, jeg mener, at der er ikke ret lang tid til, og vi er altså en del, som skal købe en rigtig dyr flybillet!. Så kom en besked om, at RainbowHawk var gået ind i en healing fase af transition. Den fattede jeg ikke lige, men healing – så var det under kontrol, hvor dejligt. RainbowHawk er ikke bare en træner, men et af de fantastiske mennesker, som man ikke kan være i nærheden af, uden at det får en positiv indflydelse.  Et spørgsmål på Facebook fik mig hurtigt bragt ud af fatning – der var en som spurgte: ”Hvad betyder det, at han er gået ind i en healing fase?” Svar tilbage var, at han gør sig klar til at krydse over på den anden side – eller sagt på almindeligt dansk – han er døende.

Punktum, en æra er ved at slutte, så hvad nu

Udover viden om at en elsket træner er ved at dø, så står vi midt i en uddannelse, som vi alle har valgt med hjertet (for pengepungen var i hvert fald ikke begejstret).

Stadig ingen udskydelse af juni modulet! Hans kone, som er den anden af trænerne må være sønderknust. Jeg mener, sjældent har jeg set så stærk kærlighed imellem to mennesker og med en fælles passionen for at videregive visdommen. Til sidst overgav jeg mig og måtte betale endnu mere for en flybillet, fordi vi var så tæt på afrejse.

Så sig dog noget!

Vi ankommer 16 fra hele verden til New Mexico den 14. Juni kl. 18. Det er varmt, og vi er på kanten af en canyon, hvor de har deres hjem, og hvor vi har vores træning. Gensynsglæden med dette smukke sted og med hinanden er stor. Jeg undrer mig over, at der ikke bliver sagt ét ord, jeg mener ikke et eneste ord om det forfærdelige, der er ved at ske, og hvad der mon venter os! Jeg skal i hvert fald ikke være den som startede med: ”Gad vide hvordan de vil klare træningen?”, ”Mon vi ser RainbowHawk?” osv. Det ligger ligesom i luften, at det siger vi ikke, men mon de andre også tænker sådan? Jeg mener, det er da helt naturligt, ikk’?

Endelig bliver der talt – men om hvad?

RainbowHawk er skyggen af den stovte mand, vi så i marts, men tag ikke fejl hovedet fejler ikke noget. Vi ser ham ikke så meget, men vi kan mærke, at han følger med i vores træning og har indflydelse på den. Stadig ingen der siger noget om det forfærdelige der er ved at ske – jeg er ved at blive mega mega frustreret! Endelig efter flere dage siger WindEagle (hans kone), at hun kan se, at vi er flere, der er berørte, og at hun naturligvis også selv er det. Hun foreslår, at vi samles og taler om det – endelig! Så kan vi måske opføre os som normale mennesker, der synes, det er forfærdeligt.

Vi samles i en cirkel på kanten af Canyonen i aftenlyset og den første begynder at lade ord fylde rummet i mellem os. Ord om den store betydning RainbowHawk har haft for hende og om oplevelserne. Jeg er måske nummer ni til at tale og ud af min mund kommer ikke ”hvor forfærdeligt det er” og ”synd” og ”svært”, men påskønnelse. Påskønnelse af at have fået lov til at lære RainbowHawk at kende og suge til mig af hans visdom, påskønnelse over det privilegium, det er at få lov til at være til stede i denne tid. Jeg fortæller også om den frustration, jeg havde oplevet ved ikke at sige alle de ”negative” ting, men at det er gået op for mig, hvordan jeg med mine tanker og ord italesætter (iscenesætter) dramaet og det ”forfærdelige” og derfor forstærker det.

Konsekvens

Jeg kan i dag ikke lade være med at tænke over, hvad jeg tænker. For det jeg tænker på forstærkes, og hvis det er negativt bliver det som en boks, jeg holder mig selv fanget i. Det betyder ikke noget om jeg lade det være usagt eller sagt, det påvirker stadig. Så nu stopper jeg op hver gang jeg tænker "negativt" om situationer, andre eller mig selv" og kravler ud af boksen ved at øve mig i stille spørgsmål til mine tanker og slip på den vante tankegang. Og det gør hele forskellen.

Efterskrift

RainbowHawk forlod denne verden tirsdagen efter, vi var taget hjem om torsdagen. Han forlod sin overfrakke, som de siger, men han forlod os ikke. Vi bærer ham med os/ i os og hans indflydelse lever videre. At dø er ikke forfærdeligt, (medmindre vi tænker sådan) men en ny begyndelse både for ham, for os, og for mig. Denne oplevelse ændrede min måde at tænke på og være i verden på.

Mange hilsner,
Mari-Ann Stavnshøj / NytPerspektiv ©

NytPerspektiv Mari-Ann Stavnshøj - Blog En ny begyndelse

Leave a Comment: