Udtalelse

Jeg får oftere og oftere sagt kærligt og ærligt nej

Siden "Så sig dog nej" workshoppen har jeg jævnligt tænkt på dig.

Mange tak for den rigtigt gode dag med den rigtigt gode inspiration.

Jeg har læst min noter fra dagen igennem et par gange siden og har øvet mig i at anvende de gode tips fra workshoppen i min hverdag. Jeg får oftere og oftere sagt kærligt og ærligt nej til min omgangskreds, særligt til min datter og til min chef. MUS samtalen, som du hjalp mig med at forberede på workshoppen, gik godt dagen efter, så også mange tak for de støttende ord i den forbindelse. 

Jeg er begyndt at forsøge at se mine overbevisninger og tanker efter i sømmene, og jeg forsøger at stoppe med at slå mig selv oven i hovedet med diverse dumme ting. 
Derudover mediterer jeg de første 10 minutter af min frokostpause hver dag. Jeg synes allerede, at jeg kan mærke en rigtig god effekt af dette. 

Jeg har nogle gange taget mig i virkeligt at være i nuet og falde lidt i staver over det. For eksempel da jeg legede med min datter i sandkassen for nylig, opdagede jeg pludseligt, at jeg de sidste 10 minutter ikke havde tænkt på andet end min datter og sand. Og en anden dag var jeg så optaget af et spil, at jeg ikke lagde mærke til, at min datter lagde masser af stykker frugt på en lang række i sofaen. Hun har mindst være 5 minutter om det, og jeg sad på sofahynden lige ved siden af.

Jeg nyder virkelig at opdage disse episoder og føler virkelig, at jeg er på rette vej ud af den stress situation, som jeg har været i. 

Så jeg er MEGET glad for, at jeg deltog på workshoppen, endnu en gang tak!

Rikke B.

>