Leave a Comment:
Selv tak Siff,
Og tak for at fortælle din historie, den rør mig.
Mange hilsner, Mari-Ann
Reply
Tusind tak for meget bevægende fortælling.
Jeg glemmer sent et år efter min mor døede og jeg mødtes med min søster, vores far og vores mænd og børn.
Vi var ude og gå en tur.
Min mand, søn og jeg kom lidt foran, så jeg satte mig ned og udbrød ” Hvor er jeg glad for min mor er død” og forskrækket tog mig til munden, da jeg hørte, hvad der kom ud af den.
Men det var jo de,t jeg følte. Nu var der ikke længere en som sagde “Lad nu vær” “Pas nu på” ” Hold nu op”
Nu kunne jeg gå helt afslappet og nyde at gå tur.
Det tog mig otte år før jeg endelig i en længere periode måtte sørge over, at min mor ikke var her mere . For jo jeg var ked af, at hun døede bare 61 år gammel og at mine børn ikke skulle få mulighed for at lære alle de vidunderlig ting om livet, som hun havde lært mig. For jeg havde aldrig selv haft en mormor.
Og samtidig var det en kæmpe befrielse.
Et af livets paradoxer.
Endnu en gang tusind tak Mari-Ann
Den skamfulde datter